Installationsguide

Til hvert Deatic billede følger der ophængsstrips med, så du nemt kan sætte dit nye kunstværk op på væggen uden at skulle bruge skruer eller søm. Det betyder ingen skader på dine vægge! Men hvis du foretrækker den traditionelle metode, er billederne også forberedt til det. Vi har nemlig gjort det let for dig ved at skære et hjørne af filten i hvert hjørne, så du nemt kan skrue dem fast, hvis du vil. Bare husk at vælge de rigtige skruer til din vægtype.

Foretrækker du et endnu tættere look mellem billede og væg, kan du også vælge at hænge dit billede op med montagelim. Det giver en super flot finish, men vær opmærksom på, at det gør det sværere at tage billedet ned igen. Uanset hvordan du vælger at hænge dit Deatic billede op, har vi sørget for, at du har alle mulighederne for at gøre det på den måde, der passer bedst til dig og dit hjem.

Vores billeder er designet med en smart funktion, der gør, at du kan hænge dem op på alle fire kanter. Det betyder, at du helt selv kan bestemme, hvordan billedet skal hænge. Og hvis du på et tidspunkt får lyst til at friske hjemmet op med et nyt look, skal du bare vende billedet om. Denne fleksibilitet gør det nemt og sjovt at ændre i din indretning, uden at du behøver at investere i nye dekorationer. Så leg med udtrykket, og skift stemningen i rummet, lige så ofte du vil, ved blot at dreje på dit akustikbillede.

Vi gør opmærksom på, at de medfølgende strips kun kan anvendes én gang. Ønsker du derfor at vende billedet om, er der behov for nye strips. Disse kan købes hos os, eller i de fleste byggemarkeder.